Danske Bibelen

Ezekiel 21

Ezekiel

Return to Index

Chapter 22

1

 

  Herrens ord kom til mig således:  

 

 


2

 

  Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder  

 

 


3

 

  og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.  

 

 


4

 

  Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;  

 

 


5

 

  fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.  

 

 


6

 

  Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.  

 

 


7

 

  Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.  

 

 


8

 

  Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.  

 

 


9

 

  Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte;  

 

 


10

 

  i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.  

 

 


11

 

  Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.  

 

 


12

 

  I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.  

 

 


13

 

  Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.  

 

 


14

 

  Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.  

 

 


15

 

  Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;  

 

 


16

 

  jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.  

 

 


17

 

  Og HERRESs Ord kom til mig således:  

 

 


18

 

  Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.  

 

 


19

 

  Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;  

 

 


20

 

  som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;  

 

 


21

 

  jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri.  

 

 


22

 

  Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.  

 

 


23

 

  Og HERRENs Ord kom til mig således:  

 

 


24

 

  Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag,  

 

 


25

 

  hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.  

 

 


26

 

  Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.  

 

 


27

 

  Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.  

 

 


28

 

  Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet.  

 

 


29

 

  Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.  

 

 


30

 

  Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.  

 

 


31

 

  Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.  

 

 


Ezekiel 23

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: