| Chapter 22 |
1 | Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld
|
2 | Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
|
3 | Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.
|
4 | Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
|
5 | På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.
|
6 | Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
|
7 | Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.
|
8 | Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
|
9 | Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
|
10 | Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.
|
11 | HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
|
12 | HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
|
13 | Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."
|
14 | Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.
|
15 | Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.
|
16 | Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -
|
17 | Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
|
18 | Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.
|
19 | For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
|
20 | Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab
|
21 | for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.
|
22 | Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
|
23 | thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
|
24 | Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,
|
25 | at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
|
26 | Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!
|
27 | Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
|
28 | Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
|
29 | Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
|