Danske Bibelen

Psalms 85

Psalms

Return to Index

Chapter 86

1

 

  Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!  

 

 


2

 

  Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!  

 

 


3

 

  Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.  

 

 


4

 

  Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;  

 

 


5

 

  thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.  

 

 


6

 

  Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!  

 

 


7

 

  På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.  

 

 


8

 

  Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.  

 

 


9

 

  Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.  

 

 


10

 

  Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.  

 

 


11

 

  Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.  

 

 


12

 

  Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;  

 

 


13

 

  thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.  

 

 


14

 

  Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.  

 

 


15

 

  Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.  

 

 


16

 

  Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!  

 

 


17

 

  Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!  

 

 


Psalms 87

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: