Danske Bibelen

Psalms 50

Psalms

Return to Index

Chapter 51

3

 

  Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,  

 

 


4

 

  tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!  

 

 


5

 

  Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.  

 

 


6

 

  Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.  

 

 


7

 

  Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.  

 

 


8

 

  Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.  

 

 


9

 

  Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;  

 

 


10

 

  mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;  

 

 


11

 

  skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;  

 

 


12

 

  skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;  

 

 


13

 

  kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;  

 

 


14

 

  glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!  

 

 


15

 

  Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.  

 

 


16

 

  Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;  

 

 


17

 

  Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.  

 

 


18

 

  Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.  

 

 


19

 

  Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.  

 

 


20

 

  Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!  

 

 


21

 

  Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.  

 

 


Psalms 52

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: