Chapter 38

  Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:  

  "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?  

  Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!  

  Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt! Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?  

  Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,  

  mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?  

  Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,  

  dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,  

  dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre  

  og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"  

  Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,  

  så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,  

  så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?  

  De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.  

  Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?  

  Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?  

  Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!  

  Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,  

  så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?  

  Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!  

  Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,  

  den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?  

  Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?  

  Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej  

  for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,  

  for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?  

  Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?  

  Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?  

  Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.  

  Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?  

  Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?  

  Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?  

  Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?  

  Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"  

  Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?  

  Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,  

  når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?