Danske Bibelen

 

The Book of Job

 

Chapter 18

 

 

1.

 

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

    
 
 

2.

 

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

    
 
 

3.

 

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

    
 
 

4.

 

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

    
 
 

5.

 

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

    
 
 

6.

 

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

    
 
 

7.

 

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

    
 
 

8.

 

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

    
 
 

9.

 

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

    
 
 

10.

 

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

    
 
 

11.

 

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

    
 
 

12.

 

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

    
 
 

13.

 

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

    
 
 

14.

 

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

    
 
 

15.

 

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

    
 
 

16.

 

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

    
 
 

17.

 

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

    
 
 

18.

 

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

    
 
 

19.

 

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

    
 
 

20.

 

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

    
 
 

21.

 

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

    
 
 

Job 19

 

 

 

 

 
 
HTMLBible Software - by johnhurt.com