| Chapter 13 |
1 | Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
|
2 | hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
|
3 | Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
|
4 | mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
|
5 | Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
|
6 | Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
|
7 | Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
|
8 | Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
|
9 | Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
|
10 | Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
|
11 | Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
|
12 | Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
|
13 | Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
|
14 | Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
|
15 | se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
|
16 | Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
|
17 | Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
|
18 | Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
|
19 | Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
|
20 | Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
|
21 | Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
|
22 | Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
|
23 | Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
|
24 | Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
|
25 | Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
|
26 | at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
|
27 | lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
|