| Chapter 16 |
1 | De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.
|
2 | Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENs Navn
|
3 | og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
|
4 | Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
|
5 | Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je`iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
|
6 | og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
|
7 | Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
|
8 | Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
|
9 | Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
|
10 | ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
|
11 | spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;
|
12 | kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
|
13 | I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!
|
14 | Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
|
15 | han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
|
16 | Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
|
17 | han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
|
18 | idet han sagde: "Dig giver jeg Kana`ans Land som eders Arvelod."
|
19 | Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
|
20 | og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
|
21 | tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
|
22 | "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
|
23 | Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;
|
24 | kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
|
25 | Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
|
26 | thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
|
27 | For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
|
28 | Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
|
29 | giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
|
30 | bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
|
31 | Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN har vist, han er Konge!"
|
32 | Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
|
33 | Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
|
34 | Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
|
35 | Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"
|
36 | Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"
|
37 | Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
|
38 | og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
|
39 | Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon
|
40 | for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde pålagt Israel;
|
41 | og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!"
|
42 | Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
|
43 | Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
|